Polen onshore

Et af hovedelementerne i Baltic Pipe Project er udbygningen og moderniseringen af det polske gastransmissionssystem, hvilket omfatter en række aktiviteter på polsk territorium.

Import af naturgas via gasledningen i Østersøen og den efterfølgende transport til slutbrugerne kræver en række udbygningsprojekter i Polen.

Gasledningen i Østersøen vil blive ilandført i Zachodniopomorskie Voivodeship ved en af tre lokationer, der i øjeblikket undersøges.

Afhængig af den valgte lokation vil gasledningsnettet blive udvidet med ca. 230-280 km. Desuden skal der anlægges tre kompressorstationer.

De planlagte udbygninger i Polen er:

  • Anlæg af en gasledning på land, der forbinder gasledningen i Østersøen med det nationale gasledningsnet.
  • Anlæg af en gasledning mellem Goleniów og Lwówek.
  • Udbygning af kompressorstationen ved Goleniów.
  • Anlæg af en kompressorstation ved Gustorzyn.
  • Udbygning af kompressorstationen ved Odolanów.

GAZ-SYSTEM, som bliver ejer af gasledningerne og kompressorstationerne, er ansvarlig for planlægning, anlæg og drift af denne del af projektet.

Polen onshore

Fakta