Spørgsmål og svar

Generel information om projektet

  • Baltic Pipe Project er et strategisk gasinfrastrukturprojekt, der skaber en ny gasforbindelse på det europæiske marked. Baltic Pipe vil gøre det muligt at transportere gas fra Norge til de danske og polske markeder og til slutbrugerne i de omkringliggende nabolande. Baltic Pipe vil samtidig gøre det muligt at transportere gas fra Polen til det danske og svenske marked. Projektet er anerkendt af EU-Kommissionen som et Projekt af Fælles Interesse (PCI).

  • Forundersøgelsen har vist, at Baltic Pipe Project vil medføre betydelige samfundsøkonomiske gevinster for Polen, Danmark og andre lande i regionen. Projektet lever op til EU’s energipolitik, hvor målsætningerne er en sikker, billig og bæredygtig energiforsyning, der skal opnås gennem øget markedsintegration, varierede forsyningskilder og høj konkurrence.

  • Projektet udvikles i samarbejde mellem den danske transmissionssystemoperatør Energinet og den polske gastransmissionsoperatør GAZ-SYSTEM S.A. Statsministrene i Polen og Danmark har underskrevet en hensigtserklæring om vigtigheden af samarbejdet om Baltic Pipe Project.

  • GAZ-SYSTEM og Energinet træffer den endelige investeringsbeslutning i 2018. Hvis den fælles beslutning er positiv, og hvis miljø- og byggetilladelser udstedes, kan den nye gasledning sættes i drift i oktober 2022.

  • Naturgas er en af de mest energieffektive energikilder, og det er den reneste konventionelle kilde til opvarmning. I forhold til fx olie og kul producerer naturgas væsentligt mindre C02. Undersøgelser viser, at efterspørgslen efter naturgas vil stige i Central- og Østeuropa i de kommende år. En investering i Baltic Pipe projektet vil skabe øget konkurrence om gaspriserne på det europæiske marked og vil reducere omkostningerne ved udfasning af fossile brændsler. Derfor anses naturgas for at være en miljøvenlig konventionel energikilde, der understøtter EU’s energi- og klimamålsætninger.

    Naturgasinfrastrukturen har desuden potentiale til at transportere biogas i fremtiden.

  • Baltic Pipe vil gøre det muligt at transportere 10 milliarder m3 gas om året fra Norge til Danmark og Polen og 3 milliarder m3 gas fra Polen til Danmark. Til sammenligning var gasforbruget i 2016 2,5 milliarder m3 i Danmark og 16 milliarder m3 i Polen.

  • I ’Open Season-processen’ i 2017 blev alle markedsaktører inviteret til at reservere kapacitet i den nye potentielle gasledning fra Norge til Danmark og Polen. I denne proces har markedsaktørerne bekræftet deres interesse ved at afgive forpligtende bud på at udnytte gasledningens kapacitet i en periode på 15 år. Open Season processen er blevet gennemført på en transparent og fair måde i overensstemmelse med gældende lovgivning i EU.

Group of people looking at a map

Anlægsfasen

  • Gasledningen på land bliver gravet ned i ca. 1,2 meters dybde, og anlægsområderne vil derefter blive reetableret. De mest iøjnefaldende installationer på land bliver kompressorstationerne, som der forventes anlagt fire af: En i Danmark og tre i Polen. De lokale beboere vil blive hørt, inden anlægsfasen påbegyndes. Afværgeforanstaltninger vil blive iværksat for at reducere potentielle negative påvirkninger.

  • Gasledningerne til vands bliver enten lagt på havbunden eller under havbunden, afhængigt af lokale forhold. En standard sikkerhedszone på 200 meter rundt om infrastrukturen skal både garantere sikkerheden for andre og forhindre skader på gasledningen fra ankre og fiskeudstyr. Afværgeforanstaltninger vil blive iværksat for at reducere potentielle negative påvirkninger.

  • Projektets parter vil gøre deres yderste for at forhindre og mindske lokale gener under anlægsfasen. Dog må der forventes nogen grad af fx støj, støv og trafikomlægninger i anlægsfasen. Desuden kan der i perioder være begrænset adgang til de områder, hvor gasledningen og den lokale infrastruktur (fx modtagestationer) skal anlægges.

  • De mulige påvirkninger af miljøet bliver undersøgt i en miljøkonsekvensvurdering. I miljøkonsekvensvurderingen identificeres og beskrives de nuværende miljømæssige forhold og projektets mulige påvirkninger af fysisk-kemiske, biologiske og samfundsøkonomiske forhold i projektområdet. Offentligheden kan bidrage med forslag og kommentarer til afgrænsningen af miljøkonsekvensvurderingen. Miljøundersøgelser vil blive udført både til vands og på land, og der vil blive afholdt offentlige høringer i de respektive lande.

  • Gennemsigtighed og inddragelse af offentligheden er altafgørende for at skabe det bedst mulige projekt for miljøet og samfundet. Som en del af miljøkonsekvensvurderingen vil der blive afholdt offentlige høringer i de respektive lande.

  • I gasrørene i Østersøen og Nordsøen vil trykket være mellem 67 og 120 bar.

    I gasrørene på land vil trykket være mellem 50 og 150 bar.

  • Valget står mellem forskellige anlægsmetoder, bl.a. åben udgravning med spunsvægge og underboring. Anlægsmetoderne vil blive valgt på baggrund af miljømæssige og tekniske vurderinger.

    Uanset hvilke metoder der vælges, vil ilandføringen kun være synlig i anlægsfasen, ligesom strand og klitter vil blive genetableret.

  • Ja, det kan de. Skal et gasrør krydse fx en vej eller en jernbane, vil gasrøret ikke blive gravet ned, men installeret ved hjælp af underboring eller en anden metode, som ikke indebærer en åbne kabelgrav.

Erstatninger

  • Lovgivningerne i Polen og Danmark er forskellige, og derfor er der to modeller for tildeling af erstatninger til de lodsejere, som kommer til at lægge jord til projektet. Information om national lovgivning og erstatninger er tilgængelig på Energinets og GAZ-SYSTEMS- hjemmesider.

Sikkerhed

  • Naturgas skal som enhver anden energikilde håndteres på en særlig måde. Begge partnere bag projektet, Gaz-System og Energinet, efterlever de sikkerhedstiltag, der er nødvendige af hensyn til kvalitet og sikkerhed for forbrugerne og miljøet. Partnerne bag projektet har løbende fokus på følgende forhold: Reducere affaldsmængder, overvåge forurening af luft, vand og jord, leve op til gældende lovgivninger og miljøstandarder, håndtere støjpåvirkninger og øge de ansattes miljøbevidsthed ved at formidle information, tilbyde træning osv. Desuden bliver gasinfrastrukturen løbende vedligeholdt og fjernovervåget for at forhindre farlige situationer.

Øvrige spørgsmål