Grænseoverskridende tilladelsesprocedure
Espoo-proceduren er en tværnational høring af potentielle grænseoverskridende projektpåvirkninger, hvor potentielt berørte lande kan vælge at deltage i miljøkonsekvensanalyse-processen som beskrevet i konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet i grænseoverskridende sammenhæng.
Espoo-proceduren omfatter to trin: en anmeldelse af projektet med en undersøgelse af potentielt berørte lande for deltagelse i miljøkonsekvensanalyse-processen og en senere høring af miljøkonsekvensanalyse-dokumentationen blandt dem, der har valgt deltagelse.
Et frivilligt opstartsmøde arrangeres med Espoo-myndighederne fra alle potentielt berørte lande for at introducere projektet og indlede dialogen mellem Espoo-myndighederne. På mødet præsenteres projektet og tidslinjen for projektet. Et projektinformationsdokument vil være parat til at blive brugt i underretningsprocessen.
Endvidere vil miljøkonsekvensanalyse-rapporten indeholde en analyse af specifikke aktiviteter med en beskrivelse af mulige grænseoverskridende virkninger. På baggrund heraf vil de deltagende berørte lande blive hørt, og deres kommentarer sammen med kommentarer fra de nationale parallelle procedurer vil indgå i beslutningen om projektets endelige accept.
Offentlige interessenter vil blive involveret to gange: ved bekendtgørelsen (scoping-fasen) og under høringen af miljøkonsekvensanalyse-dokumentationen (efter indgivelse af tilladelsesansøgningen). Der vil være en national og Espoo-høringsperiode under anmeldelsen af projektet, og igen under den nationale og internationale høring af miljøkonsekvensanalyse.
Espoo- (miljøkonsekvensanalysen) konventionen fastlægger parternes forpligtelser til at vurdere miljøpåvirkningen af visse aktiviteter på et tidligt stadium af planlægningen. Det fastsætter også den generelle forpligtelse for staterne til at underrette og høre hinanden om alle større projekter, der er under overvejelse, og som sandsynligvis vil få en væsentlig negativ miljøpåvirkning på tværs af grænserne. Konventionen blev vedtaget i 1991 og trådte i kraft den 10. september 1997 (se yderligere – www.unece.org).
